Automation | Centrum Pæle
Opgradering af styresystem på automatisk produktionsanlæg
Init har stået i spidsen for en omfangsrig opgradering af styresystemet på Centrum Pæles automatiske produktionsanlæg. Styringen blev migreret fra Siemens STEP7 til TIA og har hjulpet til at fremtidssikre Centrum Pæles produktion.
Centrum Pæle blev etableret i 1965 og beskæftiger sig primært med produktion af piloteringspæle til byggeindustrien. Virksomheden har gennem mange år haft stor fokus på løbende at optimere produktionen gennem automatisering.
Denne fokus på automatisering er ikke kun drevet af en ambition om at øge effektivitet og driftsikkerhed, men også om at optimere arbejdsmiljøet og gøre arbejdet lettere for medarbejderne ved eksempelvis at reducere tunge løft eller ensidigt gentagende arbejde.
Den filosofi deler Init til fulde og måske derfor er vi en af Centrum Pæles foretrukne automationsleverandører. Vi har mange fælles projekter i rygsækken og i 2024 og 1. halvdel af 2025 har vi sammen gennemført en større opgradering af styresystemet på tværs af fire af Centrum Pæles produktionsenheder, som du kan læse mere om herunder.
Ambition
Fremtidsikring af automatiske produktionsanlæg
løsning
Opgradering af både hardware og software
Migrering af styring fra STEP7 til TIA
Init hjalp os med opgraderingen af en af vores netsvejsemaskiner. Ny Siemens PLC inklusive sikkerhedsmoduler og ny IPC blev kombineret for at forbedre maskinens ydeevne og sikkerhed og samtidig sikre fortsat support, efterhånden som forældet hardware blev udskiftet.
Grundig planlægning og support fra Init før installationen var afgørende for en problemfri installation og idriftsættelse, hvilket holdt nedetiden i produktionen på et minimum. Opgraderingen af vores anden netsvejser er nu planlagt efter succesen med den første.
Shaun Sutton, Plant Process & Improvement Manager, Centrum Pile, Newark