Nyheder | Init rammer sin første millard før tid | 19 March
Init rammer sin første
millard før tid.
Det går godt hos IT- og automationsvirksomheden Init, som allerede før tid har nået sin første milliard i omsætning. På blot fire år er virksomheden gået fra opstart til en fremtrædende aktør på markedet for industriel IT og automation i Norden.
Ved udgangen af 2025 fik Init i Danmark tildelt Børsen Gazelle 2025 – en pris, der gives til virksomheder med kontinuerlig vækst, fordoblet omsætning over fire år og et samlet positivt driftsresultat.
Opkøb giver øget kapacitet
Baggrunden for væksten er den stigende efterspørgsel på automation og digitalisering i industrien samt Inits evne til at levere løsninger, der kan skaleres i takt med kundernes behov.
Den positive udvikling understøttes af en aktiv opkøbsstrategi, der betyder, at Init siden 2021 har gennemført hele 16 opkøb af branchevirksomheder i primært Danmark, Sverige og Norge for at hente yderligere kompetencer, udvide kapaciteten og sikre kunderne fremragende service.
”Markedet efterspørger i stigende grad helhedsløsninger, hvor automation, IT-integration og service spiller sammen. Vi har målrettet investeret i virksomheder, der kan styrke vores kompetencer og øge kapaciteten”
siger Henrik Jensen, CEO for Init Danmark.
Fokus på hurtig integration
Ifølge Inits ledelse har den løbende integration af ny kapacitet og ekspertviden skabt nye muligheder, men den hastige vækst har også stillet store krav til organisationen.
”Tallene taler deres tydelige sprog om fremgang. Men det er vores medarbejderes engagement, der har gjort det muligt for os at sikre hurtig integration af de nye virksomheder, samtidig med at vi har opretholdt høj leveringssikkerhed og kundetilfredshed”
siger Henrik Jensen.
I Init ser man derfor ikke kun Gazelle-prisen som et bevis på økonomisk vækst, men også som et tegn på en stærk organisationskultur og evnen til at imødekomme komplekse kundebehov i et konkurrencepræget marked.
Related
Nyansættelse | 25 November
Life Science i Init Denmark får ny leder
Uffe skal stå i spidsen for væksten i Inits Life Science-afdelinger, der ligger i henholdsvis Lynge, Brabrand og Kalundborg.
Læs mere
Nyansættelse | 15 October
Ny leder for Init Denmarks afdeling i Aalborg
Han skal styrke væksten inden for marine- og forsvarsprojekter og bygge bro mellem Inits afdelinger og lande.
Læs mere
Nyansættelse | 08 September
Init Group ansætter ny Business Unit Director
Brian Ellegaard Andersen tiltræder den 1. september som Business Unit Director for Init Groups afdeling i Sønderborg og Odense.
Læs mere
Pressemeddelelse | 05 December
Inuatek og Init går hver til sit
Inuatek forlader Init Group og overgår til et uafhængigt selskab gennem et opkøb, ledet af virksomhedens medarbejdere.
Læs mere